Ost er en af de fødevarer, der har det største CO2-aftryk. Alligevel taler vi sjældent om det. En årsag kan være, at medierne forsimpler debatten, når de vinkler på kød.
Af Frederik Kargo & Morten Høeberg Mortensen
Ost er en klimasynder.
Når man producerer et kilo klassisk gul ost, udleder man lige knap ti kilo CO2, og dermed har osten et højere CO2-aftryk end både svinekød og fjerkræ.
Hvis man måler den samlede klimabelastning for alt den ost, som bliver spist i Danmark i løbet af et år, kommer ost ind på en tredjeplads over de fødevarer, der udleder allermest.
Grunden til, at ost har et så stort aftryk på klimaet, er, at der skal ti liter mælk til at producere et kilo ost. Det vil sige, at ostens CO2-udledning er ti gange så stor som mælkens. Derudover bliver der brugt en del energi, når osten skal forarbejdes på mejerierne.
Få skriver om ost
Men på trods af dens store klimaaftryk, får osten ikke meget opmærksomhed i klimadebatten.
En søgning i mediearkivet Infomedia viser, at der i løbet af det seneste år er skrevet 7560 artikler i danske medier, hvor ordene “klima” og “kød” indgår sammen. Derimod er der kun skrevet 1084 artikler, hvor ordene “klima” og “ost” indgår.
Forsker ved DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt, har blandt andet været med til at udarbejde rapporter om klimavenlig kost. Hun er enig i, at osten ikke fylder meget i den offentlige debat.
“Selvfølgelig er det oplagt at fokusere på kød, da kød som samlet gruppe udleder mest. Men vi spiser meget ost i Danmark, så det er også noget, vi burde kigge på,” siger Sisse Fagt.
Kigger man på ostens ernæringssammensætning, så kan man spare på den uden at frygte helbredsmæssige konsekvenser.
“Fra et ernæringsmæssigt perspektiv kan vi sagtens undvære osten i vores kost. Ost er en vigtig kilde til kalk, men vi behøver den faktisk ikke, hvis vi f.eks. drikker mælk,” siger Sisse Fagt.
Ifølge tal fra DTU spiser den gennemsnitlige dansker 47 gram ost om dagen. De officielle danske kostråd levner plads til ca. 25 gram om dagen.
Kød stjæler fokus
Flere interesseorganisationer er enige i, at kød løber med meget af opmærksomheden i klimadebatten, og at man med fordel kan sætte mere fokus på ost.
Gry Bossen er politisk koordinator hos Verdens Skove, en organisation der kæmper for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove, og af den grund er engageret i klimakampen. Hun siger, at man sagtens kan nuancere fødevare- og klimadebatten.
“Ost er bestemt en overset klimasynder. Og det er rigtig relevant at informere om ostens klimaaftryk, da det er rigtig højt,” siger Gry Bossen.
Mads Fisker, kampagnechef hos Greenpeace i Danmark, stemmer i.
“Det handler bare om, at vi skal mindske vores CO2-aftryk. Så om folk dropper kødet, eller om de i stedet dropper osten, betyder faktisk ikke det store for os. Så længe klimabelastningen mindskes. Så man kunne sagtens sætte mere fokus på andre fødevarer end kød,” siger Mads Fisker.
Journalister forsimpler debatten
Det kan virke mærkeligt, at ost ikke fylder mere i den offentlige debat, når nu det har så stort et klimaaftryk. Men når der kun er skrevet syv gange så få artikler om ostens klimapåvirkning, som der er om kødets, så er det et udtryk for, at nogle journalister har prioriteret kødvinklen.
Tino Bech-Larsen, der, udover at have studeret på Journalisthøjskolen, har forsket i blandt andet fødevarer, forbrugeradfærd og markedsføring ved Aarhus Universitet, peger på, at medierne og journalisterne bærer en del af ansvaret for, at ost ikke fylder mere i debatten.
“Journalister lærer at forenkle budskaber. Og det giver også fin mening, for de simple budskaber er nemmere at forstå. Men man mister også nogle nuancer. Og klima- og fødevaredebatten er fuld af nuancer,” siger Tino Bech-Larsen.
Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet mener også at journalisternes skarpvinklede artikler kan være med til at oversimplificere debatten.
“Det er en del af den journalistiske praksis at formidle simple budskaber. Men da mange andre fødevarer end kød også har et stort klimaaftryk, synes jeg, at debatten har været lidt for enøjet på kødet,” siger Sisse Fagt.
Gry Bossen fra Verdens Skove peger på, at forbrugerne ikke kan handle, hvis ikke de bliver ordentligt oplyst.
“Som forbrugere skal vi have den information. Vi er mange, der bruger ost som et alternativ til kød, og det kommer til at gøre ondt at høre, at ost også er klimabelastende,” siger Gry Bossen.
Danmark laver mere ost
Den gennemsnitlige danskers samlede forbrug af fødevarer har, ifølge tal fra tænketanken Concito, et klimaaftryk på tre ton CO2 årligt. Heraf kommer 75% fra kød- og mejeriprodukter. Derfor kan fødevaresektoren virke som et oplagt sted at spare på CO2-en.
Men den danske osteproduktion har ikke sparet. Tal fra Mejeriforeningen viser, at Danmarks årlige osteproduktion i perioden fra 2008 til 2018 er steget med 110.000 tons.
Det vil sige, at Danmarks osteproduktion i 2018 udledte over en milliard kilo CO2 mere, end den gjorde i 2008. Stigningen i osteproduktionen er bl.a sket, efter EU’s mælkekvoter blev ophævet i 2015. Derudover er Danmarks eksport af ost steget.
Hos Mejeriforeningen er bæredygtighed et fokusområde. Deres mål er, at mejeribranchen skal være klimaneutral i 2050, men alligevel er de ikke bekymrede over den stigende osteproduktion.
De pointerer, at Danmark er et af de lande i verden, der har den laveste CO2-udledning i mejeriproduktionen.
“Det giver god mening i forhold til bæredygtigheden, at vi producerer og eksporterer en masse ost, i stedet for at andre lande med en mindre bæredygtig produktion skal gøre det,” siger redaktør i Landbrug og Fødevarer for Mejeriforeningen, Peter Biisgaard.
Thise udvikler ny mælk
Hos Thise Mejeri har man erkendt, at det ville gøre en forskel for klimaet, hvis man producerede mindre ost.
Derfor er de i gang med at udvikle en ny type mælk. Ved at basere køernes foder på græs, kan man få køerne til at producere en mælk, som indeholder mere energi. Det vil sige, at man ikke behøver at indtage lige så meget.
Og hvis folk indtager lidt mindre, kan mejerierne nedlægge lidt af deres produktion, og landmændene kan have færre køer gående på markerne.
Med den nye mælk kan man nedlægge 25% af mælke-og osteproduktionen.
“Vi synes, at vi er modige her på Thise Mejeri, fordi vi ‘disrupter’ vores grundforretning og i stedet for kommer ud og siger: ‘Nej I må fandme ikke drikke så meget mælk, I må ikke spise så meget ost,’” siger Mogens Poulsen, udviklingsdirektør i Thise Mejeri.
Vegansk ost
Én ting er at gentænke den mælk, som bruges til at lave ost. En anden er at lave ost helt uden mælk.
Mads Fisker, kampagnechef for Greenpeace i Danmark, tror på, at vi snart vil se flere klimavenlige, plantebaserede alternativer til ost i de danske supermarkeder.
”Hvis man ser på, hvor plantedrikke var for tre-fire år siden, og på hvor de er i dag, så er der sket meget. Jeg tror, at udviklingen vil gå samme vej for vegansk ost. I Sverige har de allerede et stort udvalg af veganske oste,” siger Mads Fisker.
Naturli’ Foods er en af Danmarks største producenter af veganske produkter. De afslører via mail, at de arbejder på at kunne lancere en vegansk ost i fremtiden, men at det er en hård nød at knække.
Vil indføre afgift
Fra politisk side er flere partier villige til at kigge på fødevare- og klimaproblematikken.
Carl Valentin, fødevareordfører i SF, kan nikke genkendende til, at kød fylder meget i klimadebatten. Han mener, at man med fordel kunne sætte mere fokus på ost og andre klimabelastende fødevarer.
SF vil have indført en fødevare-klimakommission, der skal komme med bud på en afgift, der skal få prisen på alle fødevarer til at afspejle klimabelastningen.
“Mange siger, at man må gøre hvad man vil, så længe det ikke går ud over andre. Men det synes jeg ikke, man kan sige her. Vores forbrug går netop ud over andre, for det er med til at påvirke klimaforandringerne. Det går ud over hele verden,” siger Carl Valentin.
Alternativet har tidligere foreslået en afgift på rødt kød, men partiet overvejer nu at brede fokus ud på flere fødevarer.
“Vi har et ønske om, at prisen på diverse produkter skal svare til det CO2-aftryk, det har. Og her giver det mega god mening at se på osten som noget af det første,” siger miljø- og fødevareordfører i Alternativet, Susanne Zimmer.